Forår på Samsø – køb 3 nætter betal for 2

Nu er foråret her – det rigtige forår med varme, sol, regnvejr ….ja, hele molevitten.
Foråret på Samsø er bare noget helt specielt – farverne, alt det nye liv der pibler frem overalt, nye kartofler og asparges. Små lam, der hopper rundt på markerne og svalerne har travlt med deres reder
Alt det det vil vi rigtig gerne dele med jer.
Resten af maj og hele juni på hverdagene kan I enten bo i hytter med eget badeværelse eller på vores store lyse værelser også med eget badeværelse samt udsigt over Sælvigbugten, hvor solnedgangene er helt i særklasse.
Man ankommer mandag eller tirsdag og rejser torsdag eller fredag.
Det er også muligt at medbringe egen campingvogn/telt. Her gælder tilbuddet alle ugens dage resten af maj og hele juni.
Oven i hatten giver vi en pose nye friske samsøkartofler når I ankommer.
Der er mulighed for tilkøb af morgenmad og en lækker sandwich til at tage med på dagens cykeltur/vandrertur rundt på øen.

Ring og hør nærmere eller bestil hos Birte på tlf. 21 67 63 09. Det er ikke muligt at booke online.